Skrevet af CASA:UNA
Love og regler ved leje i Spanien
Står du og skal leje en bolig i Spanien, er det vigtigt at kende reglerne ved både langtidsleje og permanent leje.
Der er forskel mellem de forskellige typer udlejning, der foregår i Spanien, og man skal først identificere, hvilken type leje, man er interesseret i:
.
Ferieleje i Spanien
Leje af feriebolig er typisk af kortere varighed på 1 – 3 uger, og der er normalt en ejer, vicevært eller repræsentant for ejeren inden for rimelig afstand, så evt. problemer kan afhjælpes.
Man modtager lejemålet fuldt møbleret, rengjort og som oftest med fuldt udstyret køkken samt sengelinned og håndklæder. Udlejer står som regel for slutrengøring, og man overlader vask af linned til udlejeren.
Skal man finde en lejlighed eller villa til leje i Spanien, kan man fx gå ind på Feriebolig Spanien, der har over 3000 boliger til leje i hele Spanien, og man lejer direkte fra ejeren.
Alternativt kan man kontakte et udlejningsbureau, der står for introduktion af lejemålet, slutrengøring samt afhjælper evt. problemer under opholdet. Det kan være en fordel med et bureau, når ejeren bor i et andet land, hvis fx vaskemaskinen eller aircon-anlæget pludselig står af.
CASA:UNA har fx lejlighed til leje i Puebla Lucia i Fuengirola.
.
Leje i Spanien – normal langtidsleje
Her er der tale om at ejeren udlejer sin bolig i en længere periode, ofte mere end 3 måneder. Lejeaftalen vil normalt blive lavet mellem lejer og ejer direkte, uanset om en udlejningsagent eller -bureau har etableret kontakten eller ej.
.
Leje i Spanien – langtidsleje med forkøbsret
Selve lejeaftalen er egentlig det samme som en langtidsleje, men der aftales yderligere en pris som lejeren kan købe lejligheden for. Lejeren bestemmer selv om og evt. hvornår denne forkøbsret skal effektueres, og vælger man blot at opsige lejemålet mister man også sin forkøbsret.
.
Leje i Spanien – langtidsleje med forkøbsret og opsparing
Det specielle ved denne type leje er at en del af den indbetalte leje går til udbetaling, hvis man på et tidspunkt ønsker at købe til den aftalte pris. Opsiger man lejemålet, mister man både forkøbsret og det opsparede beløb. Vælger man at købe, har man så ikke mistet hele sin indbetalte leje i den periode, man blot har lejet boligen i det spanske.
Eksempel
En bolig er sat til salg for € 500.000, men forhandles til en lejepris på € 1.000 per måned samt en købsoption på € 450.000.
Efter et år har man indbetalt € 12.000 og bestemmer sig nu for at købe.
Med fradrag for forsikringer og fællesudgifter er der € 10.000 tilbage af de indbetalte € 12.000 og de € 10.000 får man som nedslag i prisen.
.
Mere information